Supervisionsforløb
Jeg tilbyder supervisionsforløb til:
Faggrupper, der arbejder indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område.
Har erfaring med supervision af plejeforældre, og personalegruppe i en pædagogisk institution. Har i 2020-2021 ydet gruppesupervision til tværfaglig personalegruppe på 8 personer ved Center for Misbrug & Udsatte, Esbjerg. Har i 12 år ydet psykologfaglig konsulentbistand til tværfaglig personalegruppe i Familiens Hus i Esbjerg Kommune. Og jeg har i 6 år været tilknyttet Lær for Livet, som er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn. Her giver jeg supervision til grupper af frivillige mentorer. Se mere på laerforlivet.dk
Psykologer på vej til autorisation
Jeg tilbyder supervision til psykologer på vej til autorisation. Min primære teoretiske referenceramme er psykodynamisk, men har også kendskab og erfaring med kognitive og narrative tilgange.
Ring på 29 43 43 37 og vi aftaler et møde, hvor vi aftaler forløbet ud fra hvad der er jeres behov.
Igennem alle 12 år har du været den gennemgående for os og holdt både fast i det der var og hjulpet os videre til det skulle være. Hele tiden med en forankring i vores værdier. Det vil jeg sige en stor tak for! Jeg kan med absolut tillid og mine bedste anbefalinger give ’stafetten’ videre til et andet ”hus”, der bliver så heldig at nyde godt af din faglige viden og din personlighed.